Studenterrådgivningen har mange tilbud, hvor du kan få hjælp individuelt eller i en gruppe.

Hvis du har behov for rådgivning, kan du enten ringe til
Studenterrådgivningen på tlf. 70 26 75 00 (der er åbent på telefonen alle hverdage kl. 9-12)
og booke tid til en personlig samtale, eller du kan benytte dig af vores mailbrevkasse.

Du kan læse om alle vores øvrige tilbud på http://www.srg.dk

I mailbrevkassen:

- bliver din henvendelse behandlet anonymt.
- har du en side til din rådighed
- får du svar inden for 14 dage – OBS: vær opmærksom på at både din henvendelse og svaret bliver slettet efter 1 måned!
- vil din henvendelse blive besvaret af enten en psykolog eller en socialrådgiver.

Vi oplever ofte, at studerende overvejer at søge hjælp hos os meget længe, før de henvender sig. Det kan der være mange grunde til, men et fællestræk er, at det er svært at tage sig sammen til en personlig henvendelse. Måske vil det være lettere for dig at tage fat i dit problem via en mail. Et svar fra os kan være nok for dig til at komme videre, - og er det ikke nok for dig, kan du naturligvis få tid til en personlig samtale i forlængelse af brevvekslingen.

Når du skriver til vores mailbrevkasse, bestræber vi os på at give dig et så fyldestgørende svar som muligt. Vores mål er at give en enkelt besvarelse på hver indgået mail, og ikke at have en fortløbende dialog over nettet.

Vedr. afbud
Hvis din henvendelse drejer sig om afbud til en samtale med Studenterrådgivningen, beder vi dig ringe på telefonnummer 70 26 75 00 og give besked herom, da vi desværre ikke kan registrere afbud via mailbrevkassen.

Fortrolighedspolitik
- Vi følger Datatilsynets anbefaling om kryptering
- Vi følger gældende journalbestemmelser iflg. Socialministeriet og Sundhedsstyrelsen

Samtykkeerklæring
For at gå til siden, hvor du kan skrive din mail, bedes du tilkendegive dit samtykke til, at vi opbevarer dit materiale i op til 1 måned fra modtagelsen, hvorefter det slettes fra brevkassen og papirkurven.

Tryk på Acceptér for samtykke og bekræfte at du er DTU-studerende